top of page

Jens Lenler, Kultursouschef på Politiken:


»Politikens kulturredaktion har i oktober 2015 haft fornøjelsen af Carl Juul Nielsen som ugepraktikant fra RUC. Carl var knapt trådt ind ad svingdøren, før han kastede sig over sin første journalistiske opgave og skrev flere gode historier i samarbejde med kolleger på både net og print. Han har en god energi, solide journalistiske færdigheder og en evne til at sætte sig hurtigt ind i et stof, som betyder, at han umiddelbart kan bidrage til en redaktion. Vi sender Carl herfra med en varm anbefaling

Jeg nåede knap nok at præsentere mig..

som ugepraktikant på Politikens kulturredaktion, før webredaktøren satte mig til at skrive om modtagelsen af den nye vært på 'The Daily Show', Trevor Noah.

 

»Fedt!«, tænkte jeg. Jeg vil gerne kastes ud på det dybe vand, og komme i sving med at producere journalistik. Det er sådan jeg bliver endnu bedre.  Ligesom Trevor Noah skal jeg blive endnu skarpere til at finde min helt egen stemme – det tror jeg på kommer når man bliver kastet ud i det.

 

Jeg er ikke færdig-uddannet endnu. Derfor var det dejligt at møde ind på en søndags-tom kulturredaktion, og arbejde sammen med Kjeld Hybel, der sad med mig og gav indgående kritik på en historie, jeg havde skrevet, om reaktionerne på Bertel Haarders proklamerede nye kulturkanon. Jeg skal ikke bærers overhovedet, men jeg forventer at jeg får sparring på min kommende praktikplads.

 

Jeg vil gerne fortælle historier, som folk ikke vidste de gerne ville høre..

Jeg elsker når en historie bliver fortalt fra en anden vinkel end den, der er den mest umiddelbare. Jeg vil gerne både høre historien om den stille trommeslager i bandet, og den højtråbende forsanger.

 

Samtidig ved jeg godt, at det ikke er alle historier, der skal fortælles på en skæv og anerledes måde. Jeg vil som journalist kunne mestre både de små og store historier, og jeg vil gøre mit bedste for at løfte alle historier.   

Som Journalist vil jeg gerne kunne spille på flere strenge..

Det er derfor, jeg sidder med min gruppe og arbejder på et tv-indslag om beskæftigelse i fængsler. Jeg synes det er sjovt, at arbejde med et kamera og final cut,og synes også det er spændende at skabe billeder og rum udelukkende med lyd. Jeg arbejder på en podcast omkring musikalske legender, hvor jeg prøver at lave en stemningsfuld dybdegående fortælling om spændende menneskeskæbner, hvor musikken er det bindende led. Jeg har skrevet en universitetsopgave om netop podcasts, der har slægtsskab med montageradioen. 

 

Samtidig elsker jeg at skrive, og det har dannet grundlag for min indgang til at lege med andre medieformer. Jeg kan godt lide at skrive legende og levende, men føler også jeg kan formulere mig skarpt og præcist. 

bottom of page